Nu kan du komme billigt i teatret

Baldersbo har sikret sig billetter til en række spændende forestillinger på Baltoppen. Skal du med?
30 oktober 2018|RSS
Nu kan du komme billigt i teatret

Har du lyst til at opleve teater og musik til næsten ingen penge? Så skal du læse med her.
Baldersbo har nemlig sikret sig et begrænset antal billetter til en række flotte og festlige forestillinger på Baltoppen.
Fredag den 9. november kl. 20 kan du opleve Sara Jordan og streetdance kompagniet Freestyle Phanatix med forestillingen R. Danseforestillingen er en invitation ind i en tidslomme, hvor fem breakdansere via bevægelse udforsker, hvem de er. Normalprisen er 175 kr., men bor du i Baldersbo får du billetten til kun kr. 40. Nederst på siden kan se, hvordan du kan få din billet.
Onsdag den 14. november kl. 20 er der nycirkus og comedy på programmet, når Trygve Wakenshaw indtager scenen. Standup comedy elskere stiftede et latterfuldt bekendtskab med den mega gakkede Trygve, da han optrådte til ZULU Comedy Galla i 2017. Du kan få billetter til 40 kr. Normalprisen er 175 kr. 

Gav fanden i livet
Onsdag den 21. november er der teater på programmet, når forestillingen Udvandrerne opføres. Det er historien om mennesker, der gav fanden i det liv, de lagde bag sig. Historier om mennesker der bad til, at det var dem, det ville lykkedes for, at netop de ville overleve og finde frihed og lykke i et fremmed land. Du får billetten for kun 40 kr. Og har du lyst til at spise med, så koster det 50 kr. ekstra. Normalpris for billetten er 175 kr. og spisningen koster normalt 125 kr.
Lørdag den 24. november kl. 20 er der koncert med Fatma Zidan, der har stor succes med sin arabiske musik. Hun er bl.a. blevet hædret med en Danish Music Award i kategorien Best World Track for sine to albums Mukalef fra 2008 og Hawel fra 2010. Billetter koster 80 kr. og den orientalske buffet får du for 50 kr.
Torsdag den 29. november er der klassisk, persisk sang med Alireza Ghorbani. Han fortolker bl.a. den store iranske digter Maulana. Koncerten appellerer ikke kun til iranere og kurdere, men til alle musik- og kulturelskere. Billet 80 kr. Spisning 50 kr. Normalprisen for billet er 180 kr. og for maden 125 kr.
Sidste oplevelse i denne omgang er The Knot, som er en danseforestilling af Didy Veldmann. Forestillingen fortolker bryllupstemaet gennem et ekstremt fysisk og teatralsk dansesprog. Du betaler 40 kr. for en billet. Normalprisen er 245 kr.
Hvis du er interesseret i billetter, så skal du kontakte Mikala Rossing på telefon 3076 1825 eller på mail: mr@baldersbo.dk. De billige billetter er kun for beboere i Baldersbo.
God fornøjelse.

På billedet her er det Trygve Wakenshaw, der optræder med sit super underholdende mine-teater.
Foto: Fraser Cameron.

Tilbage

Nyheder

Ny vaskeordning giver huslejenedsættelserNy vaskeordning giver huslejenedsættelser
12 november 2018 - Beboerne i afdeling 12 har stemt ja til egenbetaling i vaskeriet Fra årsskiftet kommer det til at koste 10 kr. at få vasket en stor maskine tøj i afdeling 12. Det har et stort flertal af beboerne...
…og så cykler vi derudaf!…og så cykler vi derudaf!
05 november 2018 - Ny aftale på plads: Afdeling 5 og 9 går sammen om ny motionsklub i fælleshuset i Skovlunde Til foråret slår en ny motionsklub dørene op i fælleshuset i Skovlunde. Det er de to afdelinger, 5 og 9, der...
Baldersbo rejser sag i FolketingetBaldersbo rejser sag i Folketinget
24 oktober 2018 - Selskabets direktør mener, at realkreditinstitutter og banker skjuler omkostninger, der i sidste ende kan koste en boligafdeling op til halv million kr. i skjulte gebyrer I den nærmeste fremtid er...
Víser 1 til 3 af 163
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 30.10.2018
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk