Nu begynder arbejdet med renoveringen af Hedegårdens butikscenter

Til januar rykker håndværkerne ind. Arbejdet forventes afsluttet i begyndelsen af 2023
13 december 2021|RSS
Nu begynder arbejdet med renoveringen af Hedegårdens butikscenter

Det har tjent beboerne godt i rigtig mange år. Men nu er det tid for en ansigtsløftning og en større renovering: Hedegårdens butikscenter går en ny fremtid i møde. Beboerne i Hede- Magleparken, hvor butikscentret også bor, har stemt ja til renoveringen – og nu er de sidste tilladelser til ombygningen på plads. En ombygning, der betyder et farvel til fællesarealerne inde i butikscentret – til gengæld kommer der større og flere forretninger til glæde for beboerne og formentlig også mange andre i Ballerup, der vil bruge centrets indkøbsmuligheder. Med renoveringen bliver der nemlig også flere og bedre parkeringsmuligheder omkring Hedegårdens butikscenter.
”I ombygningsperioden vil det fortsat være muligt at handle ind. Vi har sikret, at mindst en dagligvarebutik vil holde åbent under hele renoveringen. Men selvfølgelig kan vi nok ikke undgå, at renoveringen vil påvirke både forretningerne og kunderne, men vi vil gøre det så nænsomt som muligt,” lover Søren B. Christiansen, der er direktør for Baldersbo.

Fitness i to etager
Dagligevarebutikkerne Rema1000 og Netto forbliver i centret efter renoveringen. Rema1000 på deres nuværende placering, men udbygget mod Hold-an-vej, mens Netto-butikken rykkes frem i den anden side af centeret. Den eksisterende frisør, grønthandler og kiosk, bager, Pizzaria og apotek består og genåbner  i nye omgivelser. Nye i centret bliver Fitness X-kæden, der fylder i to etager samt cafeen Dalle Valle. En restaurant mere bliver der også plads til, men der er endnu ikke navn på lejeren af lokalerne.
”Med renoveringen får vi også solceller på sydgavlen af højhuset og begge gavle bliver efterisoleret ligesom der bliver udført kloakrenoveringer omkring center og højhus” slutter Søren B. Christiansen, der glæder sig over, at de mange tiltag vil betyde et årligt driftsoverskud til glæde for beboerne i Hede- Magleparken. 

Fra januar er det slut med fællesarealerne indenfor i centret. Pladsen skal bruges til at gøre butikkerne større.

Tilbage

Nyheder

Vi holder lukket Store bededag den 26. april 2024Vi holder lukket Store bededag den 26. april 2024
18 april 2024 - og afvikler ferie for alle selskabets medarbejdere.Såfremt man har brug for at komme i kontakt med os i forbindelse med uopsættelige problemer omkring boligen, kan dette ske ved henvendelse til...
Hedegaven i stort samarbejde med Mary Fonden og DGIHedegaven i stort samarbejde med Mary Fonden og DGI
16 april 2024 - Kickoff event sætter fokus på de unges fritidsfællesskaber. I Hedegaven forventes flere aktiviteter for de små hen over sommeren Hedegaven, der er beboerprojektet i Hede- Magleparken, er i næste uge...
Beboerhuset tiltrækker fællesskaberBeboerhuset tiltrækker fællesskaber
08 april 2024 - Hvad kan man få for 50 kr. i dag? I Skovlunde har de svaret: God mad og en dejlig aften med naboerne. Nyt arrangement allerede på onsdag Den stod på højt belagt smørrebrød, en kold øl og lækre...
Víser 1 til 3 af 390
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 13.12.2021
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk