Nu begynder arbejdet med at udvide Plejecenter Toftehaven

Plejecenter Toftehaven i Ballerup får 48 nye plejeboliger. Byggeriet forventes klar i anden halvdel af 2022
17 november 2020|RSS

I weekenden sluttede den såkaldte stand still-periode, som er obligatorisk efter et stort offentligt udbud. Det betyder, at arbejdet med at lave 48 nye plejeboliger til Plejecenter Toftehaven følger tidsplanen.
De 48 nye plejeboliger skal supplere de 68 plejeboliger, som Plejecenter Toftehaven i forvejen har. Udvidelsen omfatter desuden etablering af tilhørende servicearealer og fællesarealer indvendigt og udvendigt.
Selve plejeboligerne bliver opført efter samme model som de nuværende plejeboliger. De kommende beboere får en 1-værelses lejlighed, entre med garderobe, tekøkken og et stort badeværelse.
Ballerup Kommunes borgmester Jesper Würtzen glæder sig over, at udvidelsen nu er kommet et skridt nærmere:
- Det er overordentligt positivt, at vi nu er kommet så langt, og at vi holder tidsplanen. Det bliver et attraktivt sted at bo for de mange nye beboere, da byggeriet ligger bynært midt i Ballerup. Vi har et stigende antal ældre i kommunen, så det er vigtigt, at vi fremtidssikrer og udvider kapaciteten på plejeområdet.

Første spadestik i 2021
Udvidelsen kan begynde, når Kommunalbestyrelsen har behandlet og godkendt byggeøkonomien om to måneder, så der går stadig et stykke tid, før gravemaskiner og mandskab går i gang med byggeriet på Præstevænget. Det sker i anden halvdel af 2021.

Om kort tid begynder projekteringen frem mod første spadestik. Boligselskabet Baldersbo er bygherre på projektet og ejer byggegrunden på Præstevænget, hvor nybyggeriet skal tage form.
Entreprenørvirksomheden JFP A/S har vundet totalentreprisen på projektet og stiller derfor både med rådgivere, arkitekter og ingeniører. JFP A/S har stor erfaring fra byggerier inden for pleje- og sundhedssektoren og bygger i øjeblikket lignende byggerier i Holte og på Frederiksberg.

Søren B. Christiansen, direktør i Baldersbo, siger:
- Jeg er glad for, at det blev JFP A/S, som vandt konkurrencen. Det er en lang proces, man skal igennem for at få et godt hus op på en så kompliceret grund, men jeg er sikker på, at det er ventetiden værd. Jeg ved, at det bliver et godt hus at bo og leve i og samtidig en forskønnelse for området.

Faktaboks
• Plejecenter Toftehaven blev oprindeligt bygget i 1968. Centret er efterfølgende blevet renoveret i 1981 og tilbygget i 2004.
• Boligselskabet Baldersbo forventer at bruge 100 millioner kroner på projektet.
• Udvidelsen står efter planen klar i anden halvdel af 2022.

 

 

Tilbage

Nyheder

Baldersbo lægger penge til sideBaldersbo lægger penge til side
02 oktober 2023 - Inflationen betyder, at huslejen stiger to til tre procent næste år, men der bliver også råd til henlæggelser Du har sikkert også bemærket det: Priserne er steget markant i år. Og det smitter...
Lindehaven fyldte 40 årLindehaven fyldte 40 år
25 september 2023 - Plejehjemmet glæder sig over, at også de pårørende til beboerne er glade for stedet og aktiviteterne Der var flag oppe og masser af solskin, da plejehjemmet Lindehaven rundede de 40 år. Og det...
Vil du ikke smage en falafel?Vil du ikke smage en falafel?
11 september 2023 - Mange frivillige er med til at gøre torvedagen i Hede- Magleparken til en succes. Vi har talt med et par stykker af dem Torvedagen i Hede- Magleparken er en folkefest og en fantastik tradition. Og i...
Víser 16 til 18 af 390
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 17.11.2020
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk