Masser af altankoncerter på vej

Seks afdelinger har indtil nu sagt ja-tak til en ny omgang musik. Første koncert er den 23. juli
22 juni 2021|RSS
Masser af altankoncerter på vej

Er det muligt at sige noget positivt om tiden med corona?
Ja, det er der faktisk. Da det så mest trist ud, opfandt Baldersbo nemlig ideen med altankoncerter. Det betød, at der sidste sommer blev afholdt over 50 minikoncerter rundt om i Baldersbo. Og selv om coronaen heldigvis er på retur, så består ideen med altankoncerterne. På det seneste møde besluttede hovedbestyrelsen i Baldersbo nemlig at afsætte penge, så der igen kan strømme musik og sang op mod altanerne.
”Indtil videre har seks afdelinger sagt ja-tak til tilbuddet. I nogle afdelinger er der flere koncerter, så på nuværende tidspunkt har jeg 14 jobs i kalenderen,” siger Andreas Langvad.
Den talentfulde musiker vil nok være kendt af mange. Han spillede nemlig ved flere af altankoncerterne sidste år – og nu er han tilbage.

Kom ned på plænen
”Vi er ikke færdige med planlægningen endnu, men jeg er ret sikker på, at der kommer flere koncerter til. Første koncert er i afdeling 8 den 23. juli kl. 15,” fortæller musikeren.
Reglerne for, hvordan og hvor mange der må samles, er ændret. Det betyder, at beboerne gerne må komme ned på plænerne, hvor Andreas spiller.
”Det har været specielt at spille altankoncerterne sidste år. Jeg fornemmede publikum, men havde svært ved at se dem. Mange havde heldigvis sat flag og balloner op på deres altaner, så det også var lidt festligt at kigge på. Det var også spændende at spille for et publikum, der måske ikke ville dukke op til en almindelig koncert eller fredagsrock i Tivoli,” siger Andreas Langvad.

Egne sange – men Larsen er også med
Medierne siger: Der er fuld smæk på charmen, når Langvad optræder.
Den unge popsanger/sangskriver har taget et kvantespring inden for musikbranchen. Man kender ham som den sympatiske fyr med guitar og en sprød umiskendelig stemme, der rummer alt fra fine falsetter til rå styrke. På kort tid er det lykkedes ham at skabe et solidt navn – med flere singler i radioen og et medrivende live-act. Langvad har været landet rundt på adskillige musikscener, og i år er han klar med endnu flere medrivende sange og fortællinger.
”Jeg dukker op med mit eget materiale, men jeg lover også, at der fx er Kim Larsen og Tommy Seebach på programmet. Lige nu tænker jeg, at 60 procent af koncerterne bliver covernumre. De sidste 40 procent er mine egne,” slutter Andreas Langvad.
Hvis du har lyst til at lytte til Langvads musik, så kan du bl.a. finde det på YouTube.
Vi håber, at vi her på siden kan bringe en komplet koncertoversigt i næste uge.  

På billedet er det Andreas Langvad, der indtil videre er klar til 14 koncerter i Baldersbo.
Du kan klikke på billedet for at gøre det større.

Tilbage

Nyheder

Ny kunst foran BaldersboNy kunst foran Baldersbo
25 marts 2024 - Kunstneren Peter Hesk har skabt tre dansende kvinder til administrationsbygningen på Præstevænget Gennem de seneste 25 år har kunsten fået mere og mere plads i Baldersbo. Gode boliger og spændende...
Kom billigt i teatret med BaldersboKom billigt i teatret med Baldersbo
11 marts 2024 - Tre spændende forestillinger venter på dig i Baltoppen – og prisen er kun 40 kr. Er du vild med det levende teater – og rigtige mennesker? Så skal du læse videre. For nu kan du nemlig igen komme med...
Carla var byens flotteste automatCarla var byens flotteste automat
26 februar 2024 - Fastelavn i Hede- Magleparken med tøndeslagning og kreativt værksted Kan du huske søndag den 11. februar? Det var fastelavn – og bidende koldt! Det faktum kunne dog slet ikke afholde drenge og piger...
Víser 4 til 6 af 390
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 22.06.2021
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk