Måger, krager og skader gider ikke bo i Baldersbo

I afdeling 10, Baltorpvej er bestanden af skadefugle faldet med 41% og i afdeling 12, Hede-/Magleparken er der 66% færre beboere med vinger
18 april 2018|RSS
Måger, krager og skader gider ikke bo i Baldersbo

Baldersbo er ikke længere på skadefuglenes top-ti liste over boligselskaber, hvor der er godt af bo. Det står klart efter at Flemming Salomonsen fra Dansk Skadefugle Kontrol har gjort tallene op efter sin anden sæson. Flemmings falke har været i luften over afdeling 10 og 12, og det har fuglene mildt sagt ikke været begejstret for. I sin rapport skriver Flemming Salomonsen bl.a.:
”Anden sæson med bekæmpelse af måger, krager og skader i boligforeningens afdelingr 10 og 12 er forløbet tilfredsstillende. Der er et mærkbart fald af skadefugle - primært måger.”
I 2017 har falkene været i luften 481 gange fordelt på ca. 60 dage.
I rapporten er der også ros til virksomheden Grøn Vækst, der renholder udearealerne i de to afdelinger.

Nyt jagtlovsforlig
”Igen må vi også konstatere, at man er utroligt gode til at renholde og vedligeholde arealerne, hvilket er vitalt. I 2017 har vi været begrænset til kun at jage/skræmme mågerne væk, men i 2018 er der kommet nyt jagtlovsforlig, hvilket genindfører falkejagten/jagt med rovfugle. Derfor har vi nu lov til at gå på direkte jagt efter mågerne. Dette optimerer vores arbejde ganske betydeligt.”
I 2018 vil falkene fortsat være i afdelingerne, men ikke i samme omfang som tidligere.
”Vi vil ret hurtigt kunne se, om det har en negativ effekt på problemerne og skulle det vise sig, at det løber løbsk, må vi sætte hårdere ind igen. Vi forventer en yderligere nedgang af ynglende måger i afdelingerne og vil formentlig kun skulle besøge områderne sporadisk i 2019-2020,” siger Flemming Salomonsen.
I denne uge begynder falkene igen deres imponerende arbejde i de to afdelinger. Og de store rovfugle er altid imponerende at kigge på, når de går i luften. Kom selv og kig.

Tilbage

Nyheder

Vi holder lukket Store bededag den 26. april 2024Vi holder lukket Store bededag den 26. april 2024
18 april 2024 - og afvikler ferie for alle selskabets medarbejdere.Såfremt man har brug for at komme i kontakt med os i forbindelse med uopsættelige problemer omkring boligen, kan dette ske ved henvendelse til...
Hedegaven i stort samarbejde med Mary Fonden og DGIHedegaven i stort samarbejde med Mary Fonden og DGI
16 april 2024 - Kickoff event sætter fokus på de unges fritidsfællesskaber. I Hedegaven forventes flere aktiviteter for de små hen over sommeren Hedegaven, der er beboerprojektet i Hede- Magleparken, er i næste uge...
Beboerhuset tiltrækker fællesskaberBeboerhuset tiltrækker fællesskaber
08 april 2024 - Hvad kan man få for 50 kr. i dag? I Skovlunde har de svaret: God mad og en dejlig aften med naboerne. Nyt arrangement allerede på onsdag Den stod på højt belagt smørrebrød, en kold øl og lækre...
Víser 1 til 3 af 390
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 18.04.2018
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk