Lørdagsfest i Hede- Magleparken

400 var til spisning i lørdags, da Ballerups største boligområde fyldte rundt
13 juni 2017|RSS
Lørdagsfest i Hede- Magleparken

Der blev hoppet i trampolin. Spillet fodbold med borgmesteren, ansigtsmalet og mange andre ting, da Hede- Magleparken i lørdags rundede de 50 år. Og det hele begyndte tidligt med morgenmad i det store telt, hvor flere hundrede beboere var til morgenmad. Det var også her borgmester Jesper Würtzen fik sin morgenkaffe, inden han fik overrakt mikrofonen og fortalte lidt om bebyggelsens historie.
”I 1967 stod det hele færdigt. Den nye bydel som var skudt frem her på markerne fra den store landbrugsejendom ”Hedegården”, som lå her i gamle dage. Her var næsten alt, hvad man skulle bruge: Boliger med tilhørende center og børnehaver, klubber og en fin, lille kirke – og en meget stor skole, Hedegårdsskolen, som siden har været en god ramme om børnenes skolegang i her i området. Skolen var faktisk tilbage i 70’erne Danmarks største skole med 1.800 elever – og det er stadig en skole, som har stor betydning for området,” sagde borgmesteren – og fortsatte:
”Men altså helt tilbage i starten af 60’erne gik man i gang med planlægningen af det store udflytter byggeri, som der var så meget af i Ballerup i den periode. Man havde købt jordene fra ”Hedegården”, og her skulle folk så flytte ud i det største boligområde i Ballerup. Mange af de nye beboere kom fra Københavns brokvarterer. De flyttede fra små, mørke boliger uden eget toilet og ud ”på landet” til grønne områder og lys samt eget bad og toilet til en rimelig husleje”.

Målmand og borgmester
Senere på dagen var der musik fra scenen og dagen sluttede af med fællesspisning og dans for cirka 400 beboere. Og uret stod næsten på midnat, da de sidste valsede hjem efter en dejlig dag.
”Det var en fantastisk dag – og aften. Folk var superglade og der har været en god stemning hele dagen.
Flere har spurgt, om vi ikke skulle gøre det til en årlig begivenhed. Men det ved jeg nu ikke, om jeg kan holde til,” griner Carsten Petersen, der er næstformand i afd. 12’s  bestyrelsen i Hede- Magleparken – og med i udvalget omkring jubilæumsfesten.
”Sådan en fest giver jo noget til fællesskabet. Det var dejligt at se alle de glade mennesker. Og jeg har fået positive kommentarer fra helt unge, der var med. De har sagt, at det var en super fest. Det havde jeg aldrig regnet med at høre fra dem,” siger en glad med også lidt træt næstformand.
Billedet er fra en af dagens mange aktiviteter, hvor borgmester Jesper Würtzen viste sig som en yderst rutineret målmand.

Tilbage

Nyheder

Vi holder lukket Store bededag den 26. april 2024Vi holder lukket Store bededag den 26. april 2024
18 april 2024 - og afvikler ferie for alle selskabets medarbejdere.Såfremt man har brug for at komme i kontakt med os i forbindelse med uopsættelige problemer omkring boligen, kan dette ske ved henvendelse til...
Hedegaven i stort samarbejde med Mary Fonden og DGIHedegaven i stort samarbejde med Mary Fonden og DGI
16 april 2024 - Kickoff event sætter fokus på de unges fritidsfællesskaber. I Hedegaven forventes flere aktiviteter for de små hen over sommeren Hedegaven, der er beboerprojektet i Hede- Magleparken, er i næste uge...
Beboerhuset tiltrækker fællesskaberBeboerhuset tiltrækker fællesskaber
08 april 2024 - Hvad kan man få for 50 kr. i dag? I Skovlunde har de svaret: God mad og en dejlig aften med naboerne. Nyt arrangement allerede på onsdag Den stod på højt belagt smørrebrød, en kold øl og lækre...
Víser 1 til 3 af 390
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 13.06.2017
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk