I dag har vi jubilæum

Vidste du, at Baldersbo var med til at støbe fundamentet for den almene boligsektor i Danmark?
13 oktober 2021|RSS
I dag har vi jubilæum

I dag fylder Baldersbo 75 år. Boligselskabet har gennem årene sat sit tydelige præg på Ballerup, Skovlunde og Måløv – og er i dag hjem for tusindvis af mennesker. Selskabet er kommunens største boligselskab – og det er der ingen planer om at lave om på. Det siger selskabets direktør gennem de seneste 17 år, Søren B. Christiansen.
”Vi vil ikke være et regionalt eller et landsdækkende boligselskab. Vi er lokale, vi er tæt på beboerne – og de er tæt på os.”
Det var tidligere borgmester Ove Hansen, som i 1945 tog initiativ til at oprette Baldersbo. Efter krigen stod kommunen foran en stor udvikling. Mange ønskede at forlade de københavnske (slum)lejligheder og komme ud i nye boliger med faciliteter som toilet og altan – og masser af grønne områder.

Lagde grundsten
Gennem tiden har Baldersbo stået for noget af det mest moderne og funktionelle byggeri i kommunen, men også på landsplan har boligselskabet sat sine spor. Søren B. Christiansen fortæller:
”Vores afdeling 10 og 12 var faktisk med til at lægge grundstenen til, hvordan man byggede i 60’erne i hele landet. Modulbyggeriet blev bl.a. udviklet på Baltorpvej og i Hede- Magleparken. Det var også her man for første gang begyndte at tale om standardmål for fx vinduer og døre i alment byggeri. Man ønskede nemlig at få lavet så meget som muligt på fabrik, så byggeprisen kunne holdes nede – og dermed også huslejen.”
I Baldersbo er der fortsat et stort fokus på at holde husleje-udgifterne nede, men samtidig skabe funktionelle boliger og rekreative områder med spændende legepladser og ikke mindst kunst skabt af nogle af landets dygtigste kunstnere som fx Kristian von Hornsleth, der skabte figuren ”Love Buster” der kan ses i Hede- Magleparken.

Klar til samarbejde
Efter 75 år kan det være nærliggende at kigge tilbage, men Søren B. Christiansen vil hellere bruge dagen på at kigge fremad.
”Vi skal også i fremtiden kunne tilbyde byens borgere nogle billige boliger. Lige nu står vi foran en stor udvidelse af Plejecenter Toftehaven og en kæmpe renovering af Hede- Magleparken. Men jeg tror ikke at Baldersbo bliver den store bygherre i de kommende år. Der er jo ikke så mange ledige grunde tilbage i kommunen. Så skal vi vokse, så bliver det fordi at nogle af byens øvrige boligselskaber byder sig til og ønsker at være sammen med os. Men vi ser muligheder i at udvikle vores eksisterende samarbejde med kommunen og så ellers se, om der opstår byggemuligheder enkelte steder.

Kunsten har de seneste 17 år været vigtig for Baldersbo. På billedet er det kunstneren Kristian von Hornsleth, der præsenterer ”Love Buster” i Hede- Magleparken. Det skete den 10. januar 2017 – under stor mediebevågenhed. Du kan klikke på billedet for at gøre det større.

Tilbage

Nyheder

Stor succes for torvedagen i Hede- MagleparkenStor succes for torvedagen i Hede- Magleparken
13 september 2021 - Beboerne glædede sig over, at de igen kunne mødes til fest og fællesskab Lige i solen og foran scenen sad borgmester Jesper Würtzen og spiste grillmad. Bag ham stod formanden for Hede- Magleparken,...
Kom til fest i Hede- MagleparkenKom til fest i Hede- Magleparken
06 september 2021 - På torsdag er der igen torvedag bag Hedegårdscentret med masser af aktiviteter og underholdning Hvem havde troet det var muligt igen? At lytte til sang og musik. Hygge med dejlig mad og være sammen...
Ny boldbane og skaterrampe i MalmparkenNy boldbane og skaterrampe i Malmparken
30 august 2021 - Masser af liv på udearealerne bag beboerhuset i Skovlunde En helt ny boldbane med gummibelægning er blevet en stor succes ved afdeling 9 i Skovlunde. Og det samme er skaterrampen ved siden af. Her...
Víser 4 til 6 af 295
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 13.10.2021
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk