Haps, haps, haps – nu skal vi ha’ snaps

For 10. gang kunne afdeling 10 byde velkommen til julefrokost i januar
17 januar 2019|RSS
Haps, haps, haps – nu skal vi ha’ snaps

Kan man holde julefrokost, når kalenderen viser et stykke ind i januar?
Ja, det har de intet problem med i afdeling 10. Her havde de nemlig 50 pensionister og efterlønnere til en dejlig frokost onsdag den 9. januar. Arrangementet bød på en helt traditionel julefrokost med sild, flæskesteg, hamburgerryg med grønlangkål og meget mere.
”Det er et utroligt populært arrangement. Vi solgte billetter i vores beboerlokale fra kl. 10, men da klokken var 7.45 stod de første allerede i kø,” fortæller Jane Hyldnæs, der er formand for afdelingen. I år er det 10. gang, at afdelingen inviterer til en forsinket julefrokost.

Vilde med maden
”Det er meget bevidst, at vores julefrokost er i januar. For den måned er simpelthen så kedelig, så der skal ske noget – og alle har også så travlt i julen” mener formanden.
Udover den gode mad, bød dagen også på et par snapseviser og hyggelig snak henover bordet.
Menuen til arrangementet tilberedes som altid af Lillian, Bjarne og Anja Hansen, der også bor i afdelingen.
”Uden dem tror jeg ikke, vi havde sådan en god julefrokost. Gæsterne er helt vilde med deres mad,” slutter Jane Hyldnæs og forsikrer, at der også til næste år bliver julefrokost i afdelingen.
Som du kan se på billedet, så var det ganske hyggeligt, da pensionister og efterlønsmodtagere mødtes til en forsinket julemiddag.

Tilbage

Nyheder

Ny kunst foran BaldersboNy kunst foran Baldersbo
25 marts 2024 - Kunstneren Peter Hesk har skabt tre dansende kvinder til administrationsbygningen på Præstevænget Gennem de seneste 25 år har kunsten fået mere og mere plads i Baldersbo. Gode boliger og spændende...
Kom billigt i teatret med BaldersboKom billigt i teatret med Baldersbo
11 marts 2024 - Tre spændende forestillinger venter på dig i Baltoppen – og prisen er kun 40 kr. Er du vild med det levende teater – og rigtige mennesker? Så skal du læse videre. For nu kan du nemlig igen komme med...
Carla var byens flotteste automatCarla var byens flotteste automat
26 februar 2024 - Fastelavn i Hede- Magleparken med tøndeslagning og kreativt værksted Kan du huske søndag den 11. februar? Det var fastelavn – og bidende koldt! Det faktum kunne dog slet ikke afholde drenge og piger...
Víser 4 til 6 af 390
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 17.01.2019
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk