Gadeteater og musik på vej i Hede- Magleparken

Beboerprojektet Hedegaven har fået penge til arrangementer hen over sommeren og efteråret
15 marts 2021|RSS
Gadeteater og musik på vej i Hede- Magleparken

50.000 kr. så mange penge har beboerprojektet Hedegaven netop modtaget fra Kulturministeriet. Beløbet skal bruges til kulturelle oplevelser som gadeteater og friluftskoncerter for beboerne i Hede- Magleparken.
”Vi har lavet et samarbejde sammen med Passage Gadeteater, der er en del af Helsingør Teater. Vi påtænker to forestillinger og helst på plænen ved skolen. Musikken, vi præsenterer, bliver i samarbejde med Mere Monitor – og gerne som rigtige to-timers koncerter rundt i gårdene. Det hele afhænger imidlertid af forsamlingsforbuddet og hvor mange, vi må samles. Kan vi ikke samles mere end 5 eller 50, så vil vi nok forbedrede en række altankoncerter i stedet for. Det var jo også en stor succes sidste år med de koncerter,” siger Mikala Rossing, der er projektleder i Hedegaven.

Maleri og byggeri
Projektet, der hedder ”Kultur i det fri”, forventes at nå ud til alle ca. 4.000 beboere i Hede- Magleparken.
”Vi har jo stor erfaring med udendørs aktiviteter, og det er jo et fantastisk middel til at samle folk på tværs af generationer og kulturer. Tidligere har særligt børnefamilier og folk udenfor arbejdsmarkedet været nysgerrige overfor vores tidligere arrangementer, der har handlet om maleri, byggeri, teater, koncerter og mad,” fortæller projektlederen.
Projektet handler dog ikke alene om at skabe en god koncert eller en spændende teaterforestilling. Det handler også om at forebygge ensomhed.

Ufarligt at droppe forbi
Mikala Rossing forklarer:
”Gennem kulturelle oplevelser skaber vi mulighed for, at beboerne kan mødes på en uforpligtende måde i det fri og få oplevelser sammen med andre, både tæt på scenen eller ude på sidelinjen. Beboerne mødes og der skabes rum for at mødes på tværs af alder, køn og kultur. Vi har erfaret, at det er ufarligt på den måde at droppe forbi og har set en bred gruppe af beboere benytte vores aktiviteter i det fri. På den måde kan vi være medvirkende til at forebygge ensomhed.”
Der er endnu ikke dato på de forskellige arrangementer. Men du kan følge projektet på Hedegavens Facebook-side.

På billedet er det Ballerups egen trubadur, Sebastian Dahl, der spiller. Sebastian har tidligere optrådt ved de populære altankoncerter i Hede- Magleparken.

Tilbage

Nyheder

Vi holder lukket Store bededag den 26. april 2024Vi holder lukket Store bededag den 26. april 2024
18 april 2024 - og afvikler ferie for alle selskabets medarbejdere.Såfremt man har brug for at komme i kontakt med os i forbindelse med uopsættelige problemer omkring boligen, kan dette ske ved henvendelse til...
Hedegaven i stort samarbejde med Mary Fonden og DGIHedegaven i stort samarbejde med Mary Fonden og DGI
16 april 2024 - Kickoff event sætter fokus på de unges fritidsfællesskaber. I Hedegaven forventes flere aktiviteter for de små hen over sommeren Hedegaven, der er beboerprojektet i Hede- Magleparken, er i næste uge...
Beboerhuset tiltrækker fællesskaberBeboerhuset tiltrækker fællesskaber
08 april 2024 - Hvad kan man få for 50 kr. i dag? I Skovlunde har de svaret: God mad og en dejlig aften med naboerne. Nyt arrangement allerede på onsdag Den stod på højt belagt smørrebrød, en kold øl og lækre...
Víser 1 til 3 af 390
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 15.03.2021
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk