For 5. år i træk: Huslejen sættes ned

De fleste beboere kan igen se frem til huslejenedsættelser - eller en uændret husleje til næste år
28 august 2020|RSS
For 5. år i træk: Huslejen sættes ned

Der er mange gode grunde til at bo i Baldersbo. En af dem er huslejen – og den falder for langt de fleste beboere igen – for 5. år i træk. Det fortæller selskabets direktør, Søren B. Christiansen.
”Vi er ved at have budgetterne klar for næste år. Og det ser ganske fint ud, synes jeg. 68 procent af beboerne kan se frem til en huslejenedsættelse. 8 procent får en uændret husleje og de sidste 24 procent får en lille huslejestigning”.
Det er særligt stigende udgifter til renovation, ejendomsskatter og forsikringer, som trækker den forkerte vej og er med til at hæve huslejen for en del af beboerne.
”Vi har efterhånden en ret trimmet organisation. Det kan man se på vores effektivitetstal – også når vi sammenligner os med andre boligorganisationer. Men udgifterne til affald, skat og forsikringer har vi ingen indflydelse på, desværre,” siger Søren B. Christiansen.

En veldrevet forretning
Huslejenedsættelserne kommer på trods af, at der de senere år er lavet store forbedringer i flere afdelinger.
”I afdeling 10, hvor beboerne i 2015 fik nye badeværelser, er huslejen nu 25 kr. lavere pr. kvadratmeter end før de fik nye badeværelser. Det er meget tilfredsstillende. Og i afdeling 9, hvor de for nogle år siden fik en huslejestigning på 125 kr. pr. kvadratmeter, har vi snart elimineret den stigning. Vi mangler faktisk kun 25 kr. pr. kvadratmeter, så er den huslejestigning væk. De huslejenedsættelser, vi kan præsentere til næste år, ligger et sted mellem 50 og 100 kr. om måneden pr. bolig. Beløbet er nogenlunde det samme for dem, som desværre får en lille stigning,” siger direktøren.
De seneste effektivitetstal, der sammenligner Baldersbo med andre boligorganisationer, fortæller også, at Baldersbo er en veldrevet forretning. 11 af Baldersbos afdelinger præsenterer effektivitetstal mellem 90 og 100. Kommunens øvrige boligselskaber ligger på 83,1 pct. – og i regionen er de øvrige boligorganisationers effektivitetsgennemsnit på 78,2 pct.

Billedet er fra Eskebjerggård, hvor effektiv drift med større maskiner er med at pynte på det samlede regnskab, der betyder, at mange beboere får huslejenedsættelser. Du kan klikke på billedet for at gøre det større. 

Tilbage

Nyheder

Se, der er en giraf ved vores opgang!Se, der er en giraf ved vores opgang!
24 august 2020 - Børn og voksne maler billeder til indgangspartierne i Måløvvang og Eskebjerggård En luftballon svæver på en flot blå baggrund omgivet af hvide skyer. Kurven under ballonen er sirligt tegnet op. Ved...
Afdelingsinspektør: Beboerne er gode til affaldssorteringAfdelingsinspektør: Beboerne er gode til affaldssortering
17 august 2020 - I marts begyndte beboerne på Baltorpvej at sortere deres affald. Her er de første erfaringer Der skal plasticaffald i den ene.Der skal jern i den anden.Den tredje er til flasker – og så er der en til...
Drama i Hedegaven: Drage spiser kaninDrama i Hedegaven: Drage spiser kanin
03 august 2020 - Over 50 børn var i sidste uge i gang med at lave deres eget dukketeater i Hede- Magleparken. Sommerferieaktiviteterne fortsætter i denne uge Tag en spisepind, en plastickugle, lidt stof og maling og...
Víser 4 til 6 af 241
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 28.08.2020
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk