Fokus på bilerne på Baltorpvej

Håndværkerne ”stjæler” parkeringspladserne fra beboerne i afdeling 10. Men nu er der fundet en løsning. Afdelingen er også klar med nye, lysende vejbump
27 marts 2023|RSS
Fokus på bilerne på Baltorpvej

Du har sikkert bemærket det: Der bygges en del i Ballerup for tiden – og specielt omkring Baltorpvej. Her har beboerne i afdeling 10 også adresse – og de er særligt generet af byggeriet. Vibeke Leth, der er afdelingsformand, fortæller:
”Vi har indført tre timers parkering nu. Der skete nemlig det, at alle håndværkerne, der bygger på Baltorpvej, begyndte at holde på vores parkeringspladser – og vi er i forvejen udfordret på p-pladser. For os som beboere er det endda svært at finde en plads om eftermiddagen.”
Der er ellers gjort en del for at skabe mere plads til bilerne i afdeling 10. For nogle år siden nedlagde man de såkaldte nærlegepladser og omdannede dem til parkeringspladser. Børnene sendte man så op på de store græsarealer.

Et godt samarbejde
”Ja, vi er udfordret på parkeringspladser. Men engang var det jo sådan, at man i husstanden havde én bil. I dag er det faktisk mere normalt med to – og nogle har faktisk tre biler. Det giver os problemer, og særligt når folk udefra holder her,” siger formanden.
Afdelingen har derfor indgået en aftale med parkeringsselskabet Q-Park, der nu kontrollerer parkeringspladserne.
”Det samarbejde er vi meget glade for. Det koster os ikke noget – og vi er som beboere registreret hos Q-Park, ligesom vi har en app, vi kan bruge til vores gæster,” siger Vibeke Leth.

Vejbump med lys
I disse uger får afdelingen også nye vejbump.
”De gamle vejbump, vi havde, knækkede, så nu kommer der nye. De har samme størrelse som de andre og er også udstyret med lys. Vi lavede faktisk et forsøg sidste år med den type af vejbump, der kommer op nu.  Vi var nok helst uden vejbump, men der er altså nogle få, som kører lidt for stærkt herinde på området. Jeg synes dog også, at vi er gode til at tage fat i dem og få en snak om, at vi ikke vil have hurtig trafik her, hvor vi bor, ” slutter Vibeke Leth.
Afdeling 10 har netop også fået sin første ladestander til el-biler. En stander kan oplade to biler ad gangen. Når projektet er rullet helt ud, kommer der til at stå otte ladestandere til beboerne på Baltorpvej.

Billedet her på siden er fra afdeling 10. Her kan du se, hvordan de nye vejpump lyser op. Vejbumpet er ved de fire lys midt i vejen. Du kan klikke på billedet for at gøre det større.

Tilbage

Nyheder

Sommerfest i MåløvSommerfest i Måløv
02 september 2024 - Vi er kommet med til fest for at hilse på alle vores nye naboer, siger Lois og Allan Rasch, der er nye beboere i Eskebjerggård Kendte ansigter fik hilst på hinanden i sensommersolen i lørdags, hvor...
Hedegaven indtog BonBon-landHedegaven indtog BonBon-land
19 august 2024 - 55 børn og voksne på tur til forlystelsesparken. Sommeren har dog også budt på arbejde for de unge, da der akut skulle fjernes planter ved byggelegepladsen Sommeren har været fyldt med aktiviteter i...
Baldersbo-plejehjem efterlyser babyerBaldersbo-plejehjem efterlyser babyer
05 august 2024 - Lindehavens beboere har stor glæde af besøg af småfolk. Så har du en baby, er du velkommen til at kigge forbi Det var egentlig to mødre, der uafhængigt af hinanden fik en genial idé: Mon ikke de...
Víser 1 til 3 af 397
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 27.03.2023
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk