Baldersbo køber 70 robotter

Alle afdelinger får fremover klippet græs af en selvkørende plæneklipper, der passer sig selv
29 november 2018|RSS
Baldersbo køber 70 robotter

Sidste forår dukkede den første selvkørende robot-plæneklipper op i Baldersbo. Det var i afdeling 5 i Skovlunde.
”Vi havde den til test hele foråret og resultaterne var meget positive. Derfor indkøbte vi robot-klippere til hele midtbyen sidste sommer. Nu tager vi så skridtet fuldt ud og har indkøbt 70 mere til resten af Baldersbos afdelinger,” siger direktør Søren B. Christiansen.
Indkøbet af de nye maskiner betyder, at Baldersbo sparer mange penge.
”Alene i afdeling 12 sparer vi i omegnen af 300.000 kr. om året på græsslåning. Her er arbejdet nemlig udliciteret, og det tager vi altså tilbage nu og indsætter robot-klippere. Samlet set sparer vi nok omkring en halv million kroner på at indsætte de nye maskiner,” fastslår Søren B. Christiansen.

Ingen klippespor
Med robot-plæneklipperne kan beboerne også se frem til meget flotte græsarealer. Robotterne kører nemlig hele dagen. Det betyder, at der ikke er klippespor eller ligger græstotter nogen steder.
Beboerne skal dog ikke frygte, at de får forstyrret deres nattesøvn. Robotterne kører nemlig tilbage til deres opladerstation om eftermiddagen, ligesom de holder fri i weekenderne.
De 70 nye robot-plæneklippere er alle tyverisikret og udstyret med GPS, så man kan se, hvor de befinder sig. Derudover er de indstillet til kun at tænde i de områder, hvor de nu er installeret.

Vi kan lave det meste selv
Men hvad skal medarbejderne i Baldersbo så lave, når de ikke skal passe de grønne plæner længere?
”Ja, der bliver jo frigivet en masse timer. Vi har dog ikke planer om at afskedige folk. Vi har den holdning, at hvis medarbejdere stopper hos os, så sker det ved naturlig afgang. Men tanken er, at medarbejderne nu kan fokusere på andre opgaver. Det kan fx være mindre VVS-opgaver, tømrerarbejde og lign. som vi tidligere har fået udført af håndværkere. Når vi kan lave det meste selv, så sparer vi også på lejernes penge og kan købe nye legepladser, sætte huslejen ned, eller hvad beboerne nu beslutter sig for,” slutter direktøren.

På billedet kan du se Søren B. Christiansen med en af de første robotklippere, der står i Lindevænget.

Tilbage

Nyheder

Beboerhuset tiltrækker fællesskaberBeboerhuset tiltrækker fællesskaber
08 april 2024 - Hvad kan man få for 50 kr. i dag? I Skovlunde har de svaret: God mad og en dejlig aften med naboerne. Nyt arrangement allerede på onsdag Den stod på højt belagt smørrebrød, en kold øl og lækre...
Ny kunst foran BaldersboNy kunst foran Baldersbo
25 marts 2024 - Kunstneren Peter Hesk har skabt tre dansende kvinder til administrationsbygningen på Præstevænget Gennem de seneste 25 år har kunsten fået mere og mere plads i Baldersbo. Gode boliger og spændende...
Kom billigt i teatret med BaldersboKom billigt i teatret med Baldersbo
11 marts 2024 - Tre spændende forestillinger venter på dig i Baltoppen – og prisen er kun 40 kr. Er du vild med det levende teater – og rigtige mennesker? Så skal du læse videre. For nu kan du nemlig igen komme med...
Víser 1 til 3 af 388
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 29.11.2018
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk