Afdelingsinspektør: Beboerne er gode til affaldssortering

I marts begyndte beboerne på Baltorpvej at sortere deres affald. Her er de første erfaringer
17 august 2020|RSS
Afdelingsinspektør: Beboerne er gode til affaldssortering

Der skal plasticaffald i den ene.
Der skal jern i den anden.
Den tredje er til flasker – og så er der en til madaffald.
Beboerne i afdeling 10 på Baltorpvej begyndte i marts at sortere deres affald. Ballerup Kommune og Vestforbrænding har derfor opsat 13 affaldsøer i afdelingen, hvor beboerne nu kan komme af med deres sorterede affald.
”Beboerne har jo noget erfaring med affaldssortering herude i forvejen, og jeg synes faktisk, det er gået meget godt de første måneder. De fleste kan sagtens finde ud af det, siger Jonny Petersen, der er afdelingsinspektør på Baltorpvej.

Vi har altid været grønne
”Beboerne har fulgt med i hele processen og synes det er spændende,” siger afdelingsinspektøren.
Jonny Petersen er glad for, at det netop er hans afdeling, der er den første i Baldersbo, der får affaldssortering.
”Vi har altid været grønne i denne her afdeling og er gået forrest med bl.a. grønne vaskemidler. Jeg har da heller ikke hørt fra Vestforbrænding, der modtager vores affald, at noget skulle være sorteret forkert” siger han.
De 13 affaldsøer på Baltorpvej er placeret rundt omkring i hele bebyggelsen, således at alle beboerne nemt kan komme til dem. Affaldsøerne kan rumme 1.000 og 2.000 liter og tømmes hver 14. dag. Eller rettere sagt. Det burde de.
For selv om beboerne har taget affaldssorteringen til sig, så har starten dog ikke været uden vanskeligheder. Men det har dog ikke noget med beboerne at gøre, siger Jonny Petersen.

Forkerte poser
”Projektet er jo nyt og jeg oplever, at Vestforbrænding ikke har været helt gearet til opgaven fra starten. De har lidt problemer med at få hentet affaldet til tiden. I de første måneder fik vi også forkerte poser, der gik i stykker, når beboerne skulle bære dem ud. Men dem har de heldigvis været hurtige til at få udskiftet,” slutter Jonny Petersen.
I Baldersbo er direktør Søren B. Christiansen glad for, at beboerne bakker op om den nye affaldsordning.
Han siger:
”Der kommer jo altid nogle udfordringer undervejs. Alt nyt er jo svært. Nu samler vi nogle erfaringer fra Baltorpvej og dem kan vi forhåbentlig bruge, når vi skal rulle ordningen ud til de andre afdelinger i Baldersbo. Det kommer til at ske senere i år og til næste år. Jeg synes det er godt, vi kan genbruge vores affald.”

På billedet er det Jonny Petersen foran en af de nye affaldsstationer på Baltorpvej.
Du kan klikke på billedet for at gøre det større.

Tilbage

Nyheder

Kom og lær din nabo at kendeKom og lær din nabo at kende
12 februar 2024 - I Skovlunde har de inviteret på smørrebrød for at styrke fællesskabet Der er smørrebrød på menuen, når afdeling 9 i Skovlunde inviterer til spisning, tirsdag den 20. februar i beboerhusets skønne...
Dit boligselskab i tekst og billederDit boligselskab i tekst og billeder
29 januar 2024 - Vores årshæfte er på gaden med masser af historier og gode billeder. Og du kan læse det lige her – eller hente et eksemplar ude i byen Sidste år var et spændende år i dit boligselskab. Men kan du...
Glæde i Måløv: Ny multibane og flere p-pladser på vejGlæde i Måløv: Ny multibane og flere p-pladser på vej
15 januar 2024 - Til februar begynder et større arbejde med renoveringen af udearealerne i Eskebjerggård og Måløvvang - Det bliver så godt. Vi glæder os. Sådan siger Tanja Andersen, der er formand for Eskebjerggård...
Víser 4 til 6 af 387
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 17.08.2020
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk