Afdeling 14 slås med affaldet – fra andre

Folk udefra dumper deres affald i Eskebjerggård og Måløvvang
24 februar 2021|RSS
Afdeling 14 slås med affaldet – fra andre

Madaffald, papkasser og plastic – og det hele blandet godt og grundigt sammen.
Mængden af affald er stigende i afdeling 14 i Måløv. Men det er nu ikke fordi, at beboerne smider mere ud. Affaldet kommer nemlig udefra.
”Det begyndte vel i september og oktober sidste år. Flere af beboerne havde set, at der kom folk udefra og smed affald i vores containere – og det gjorde de så bestyrelsen opmærksom på. Vi sagde til beboerne, at hvis de så folk komme med affald, så skulle de tage en pæn snak med dem og sige, at de ikke er velkomne her med deres affald,” fortæller Tanja Andersen, der er formand for afdelingen.
Anbefalingen fra bestyrelsen gik også på, at man kunne tage et foto af nummerpladen på den bil, som kom med skrald. Billedet kunne så efterfølgende afleveres på ejendomskontoret.

Lokal handlende kom med pap
”Det er jo en del af vores huslejepenge, der går til renovation. Prisen, vi betaler, er for en bestemt mængde affald. Hvis vi så pludselig begynder at have mere affald, fordi andre begynder at bruge vores containere, så kan vi komme ud i, at huslejen stiger, fordi prisen hos Vestforbrænding også stiger. Dette gælder også, hvis ikke vores affald er sorteret rigtigt ” forklarer formanden.
Det er fortsat uklart, hvem der bruger afdeling 14 som skraldespand. Men en bruger har bestyrelsen dog talt med.
”Det var en lokal handlende, som kørte al sit pap herop. Det fik vi heldigvis en god snak om – og nu sker det ikke mere. Men andre kommer fortsat, ikke hver dag, men i perioder” siger Tanja Andersen.

Folk hopper ind over
I afdeling 14 er der affaldsgårde, som kræver en nøgle for at komme ind til affaldscontainerne, så hvordan kommer uvedkommende ind?
”Folk hopper ind over. De kører op til affaldsgården, så står de oppe på deres biler og hopper ind over med affald. Eller også smider de det bare udenfor. Det er vi virkelig trætte af,” slutter formanden.
Og en anden, som er træt af andres affald, er afdelingsinspektør René Nørst.
”Det er møgirriterende. Det flyder nogle gange med alt muligt. Almindeligt affald og nogle gange også byggeaffald. Vi bruger meget tid på at sortere det og rydde op. Hvis det fortsætter, så kan videoovervågning måske blive en løsning,” siger han.

Det er dyrt og besværligt at komme af med sit affald, så måske er det derfor at nogle er begyndt at bruge afdeling 14 som skraldespand? (Arkivfoto).

Tilbage

Nyheder

Ny kunst foran BaldersboNy kunst foran Baldersbo
25 marts 2024 - Kunstneren Peter Hesk har skabt tre dansende kvinder til administrationsbygningen på Præstevænget Gennem de seneste 25 år har kunsten fået mere og mere plads i Baldersbo. Gode boliger og spændende...
Kom billigt i teatret med BaldersboKom billigt i teatret med Baldersbo
11 marts 2024 - Tre spændende forestillinger venter på dig i Baltoppen – og prisen er kun 40 kr. Er du vild med det levende teater – og rigtige mennesker? Så skal du læse videre. For nu kan du nemlig igen komme med...
Carla var byens flotteste automatCarla var byens flotteste automat
26 februar 2024 - Fastelavn i Hede- Magleparken med tøndeslagning og kreativt værksted Kan du huske søndag den 11. februar? Det var fastelavn – og bidende koldt! Det faktum kunne dog slet ikke afholde drenge og piger...
Víser 1 til 3 af 387
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 24.02.2021
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk