60 procent færre måger i Baldersbo

Indsatsen mod mågerne har virket. Falkene er dog ved at gøre sig klar til deres sidste store sæson.
10 januar 2018|RSS
60 procent færre måger i Baldersbo

Over 60 procent af de måger, som gennem de seneste to år har hærget, svinet og larmet på Baldersbos arealer, er væk. Det siger falkonér Flemming Salomonsen. Flemmings falke har gennem to år haft faste ugentlige flyvninger over flere af boligselskabets afdelinger – og det har altså haft indflydelse på mågernes lyst til at vende tilbage.
”Vi ved, at måger gennem tre år vil søge tilbage til det sted, hvor de selv er født for at bygge rede til deres egne unger. Og den kæde er vi nu ved at få knækket. Jeg tror derfor, at 2018 bliver det sidste år, hvor der er behov for den store indsats,” siger Flemming Salomonsen.
At antallet af måger er faldet med over 60 procent ved falkonéren med sikkerhed. Han tæller nemlig de fugle, der er i luften, når han flyver med sine falke for at skræmme mågerne væk.

Kommer tilbage i februar eller marts
”Baldersbo startede jo den her trend med, at man kunne bruge falke i boligområder, så mågerne kunne forsvinde. Det var et pilot-projekt, men siden er det jo eksploderet. Jeg startede ene mand og i dag er vi seks ansatte, der arbejder for boligselskaber i hele landet,” siger Flemming Salomonsen.
Rygterne om Baldersbos erfaringer med falkene er da også kommet langt omkring.
”Jeg har fået en henvendelse fra USA. Et firma dér havde via deres danske afdeling hørt om arbejdet i Baldersbo og spurgte, om vi kunne hjælpe dem derovre. Jeg tror dog ikke vi tager til USA, men det er da sjovt, at rygtet er kommet så langt,” slutter Flemming Salomonsen.
Lige nu er mågerne fortsat på havet. Men i februar eller marts, når de vender tilbage, får de en kedelig overraskelse, når de vil lægge an til landing i Baldersbo. Til den tid er Flemming nemlig klar til at sende sine falke i luften igen.

Tilbage

Nyheder

Ny kunst foran BaldersboNy kunst foran Baldersbo
25 marts 2024 - Kunstneren Peter Hesk har skabt tre dansende kvinder til administrationsbygningen på Præstevænget Gennem de seneste 25 år har kunsten fået mere og mere plads i Baldersbo. Gode boliger og spændende...
Kom billigt i teatret med BaldersboKom billigt i teatret med Baldersbo
11 marts 2024 - Tre spændende forestillinger venter på dig i Baltoppen – og prisen er kun 40 kr. Er du vild med det levende teater – og rigtige mennesker? Så skal du læse videre. For nu kan du nemlig igen komme med...
Carla var byens flotteste automatCarla var byens flotteste automat
26 februar 2024 - Fastelavn i Hede- Magleparken med tøndeslagning og kreativt værksted Kan du huske søndag den 11. februar? Det var fastelavn – og bidende koldt! Det faktum kunne dog slet ikke afholde drenge og piger...
Víser 1 til 3 af 387
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 10.01.2018
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk