Ekstern venteliste
Inden du skriver dig på den eksterne venteliste, er det en god idé at læse om, hvilken størrelse bolig du kan skrive dig op til, og hvordan ventelisten fungerer.
Inden du skriver dig på den eksterne venteliste, er det en god idé at læse om, hvilken størrelse bolig du kan skrive dig op til, og hvordan ventelisten fungerer.
Du kan skrive dig op til lige så mange af Baldersbos afdelinger, som du vil. Det koster det samme, uanset om du er skrevet op til én bestemt boligtype i en specifik bebyggelse eller til alle afdelinger. Dog beder vi dig om at oplyse, hvis du har bestemte ønsker til boligen, så vi kan målrette de tilbud, vi sender til dig. Du kan altid ændre dine boligønsker, hvis de ændrer sig med tiden, fx fordi dine familieforhold ændrer sig. Mens du står på venteliste, er det vigtigt, at du holder Baldersbo ajour med din husstands størrelse, da den er afgørende for, hvilken størrelse bolig du er berettiget til.
Boligerne udlejes i den rækkefølge, opskrivningen til ventelisten er sket. Der findes ingen akut venteliste.
Opnoteringsnummeret bestemmer din placering på ventelisten. Du opnår anciennitet, uanset om du står som aktivt eller passivt søgende på ventelisten. Er du passivt søgende, får du ingen tilbud om ledige boliger, men opsparer anciennitet. Uanset din nuværende boligsituation er det derfor en god ide at blive skrevet på ventelisten, så du opsparer anciennitet til den dag, du evt. skulle få brug for en ny bolig.
Får du tilbudt en lejlighed, du ikke ønsker, kan du takke nej, uden at det får indflydelse på din placering på ventelisten. Vi vil dog bede dig meddele os, hvis du ikke ønsker at få tilbudt flere lejemål i en bestemt bebyggelse.